Anonymitet?
Tak for den fantastisk positive reaktion på min blogroman. Det varmede vildt! Har gået med tårer i øjnene hele dagen. Er overvældet og taknemmelig. Har printet kommentarerne ud, og de giver mig styrke, når jeg bliver nervøs for hele ´projektet´. Så kan anmeldere og smagsdommere bare komme an og kalde det navlepilleri af værste skuffe. Jeres opbakning betyder alt 
Mht at udkomme anonymt, så er forsiden lavet, og der står mit navn ikke. Jeg har også fået taget forfatterportræt, hvor kun en del af min krop fotograferes - og det er ikke ansigtet. Tekst er også sendt afsted til bogkatalog uden mit rigtige navn.
Hele tiden har jeg været sikker på, at jeg ville udkomme anonymt, men nu er jeg i tvivl og skal beslutte mig!!!
Grunde til at være anonym:
- Passe på dem, jeg beskriver
- Ikke lade kollegaer læse med
- Hvis det bliver en fiasko, kan jeg skjule mig
- Undgå at føle mig blottet
- Være tro mod blog-genren og måden romanen blev til på
- Vil ikke være ´kendt´
- Vil helst være en ´ren´ tavle for en ny kæreste
- Undgå at skuffe mine læsere med mit udseende (fnis, sådan noget kommer man altså til at tænke på)
Grunde til at springe ud:
- Ikke leve i konstant frygt for at blive afsløret
- Muligheder for klummejobs og skriveopgaver
- Kunne sætte ord på processen
- Have lettere ved at udleve forfatter-drømmen
- Stå ved mig selv og Spacemermaid på godt og ondt
Min mor siger, at jeg altid kan springe ud af skabet, men at jeg ikke kan springe tilbage. Men hvor fedt er det egentlig at være i et skab? Vil jeg så aldrig kunne fortælle folk, at jeg har skrevet en bog? Det er jo stort for mig.
27.03.2007. at 18:10
Altså, jeg mener jo man skal stå ved det man laver - derfor har jeg heller aldrig været anonym på min blog og jeg sviner på det nærmeste mine læsere til med personlige detaljer og grimme billeder.
Ligemeget hvordan du ser ud, og om dit virkelige navn er Getrude Helsenborg Gunnarsen så er det vi læser jo stadig Spacemermaid.
Og det der med at være kendt, det bestemmer du jo ikke selv, hvis (når) bogen bliver et hit - det du skal vælge er jo kun om du vil være kendt som Spacemermaid eller Gertrude H.G. Og så kan jeg klart se flest muligheder i at du bruger dit rigtige navn - hvis du gerne vil skrive og udgives (enten i flere bøger eller som klumme) så kommer du jo til at blotte dig på en eller anden måde, så du kan ligeså godt vænne dig til det først som sidst.
Den her bog er sq ikke noget du skal gemme væk - det er en del af det du har bedrevet (og en satans stor en af slagsen!) og det har du al mulig grund til at være stolt af og stå ved.
Og det var så bare min mening
27.03.2007. at 18:14
Shit … Hvordan kunne du vide, at jeg hedder Getrude Helsenborg Gunnarsen?
Tak for råd!!! Min veninde skrev engang sexklummer og fortryder stadig, at hun ikke fik sit navn på dem, fordi hun var bange for, hvad hendes familie ville sige…
Det gode er, at min familie støtter mig. Men de ved jo heller ikke helt, hvad jeg har skrevet om. Ahem.
27.03.2007. at 18:15
Nej, men det kan de jo så finde ud af
Og helt ærligt, så er det jo aldrig klogt at lægge ting på nettet man ikke vil have er offentlige, frk. Struds! :p
27.03.2007. at 18:23
Hm … Det er en meget svær beslutning. Men en fiasko tror jeg altså ikke din roman bliver! Jeg forestiller mig, at din roman bliver til en film! Men de andre grunde til at være anonym kan jeg godt forstå. Beskytte sig selv og dem man skriver om.
Nå ja, jeg ved jo altså ikke, hvordan du ser ud! Så det med udseendet, tror jeg altså ikke du skal spekulere på. Du er kult uanset hvordan du ser ud!
Og ja, jeg tror, at du vil få gode muligheder for at finde nye ønskejobs, hvis man ved, hvem du er, og hvad du har bedrevet.
Men jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal tage sådan en vigtig beslutning.
Held og lykke - uanset hvad du beslutter.
27.03.2007. at 18:40
Jeg sidder selv i en situation, hvor jeg er noget frygtsom mht. hvordan folk vil reagere på min roman, som kommer til maj. Vil de exempelvis blive chokerede/forargede over bogens forholdsvis megen og visse steder temmelig detaillerede sex?
Vil nogle blive forargede pga. romanens betragtninger af en bestemt etnisk minoritet?
Oprindeligt var min plan, at mit forfatternavn - og dets sammenhæng til mig og mit daglige navn - skulle holdes hemmeligt for alle andre end mine allernærmeste. Men jeg kunne ikke holde ud ikke at kunne tale om mit projekt, så nu ved det fleste af mine familiemedlemmer og bekendte, at der kommer en bog af hende AM Kjeldberg, og at hun er mig.
Jeg ser det sådan, at min familie etc. har en mulighed for at skjule, at de kender ophavsmanden til romanen ved at jeg har fiflet lidt med mine navne, hvis de helst vil det.
Og jeg kan ikke umiddelbart slås op på krak etc., hvilket
27.03.2007. at 18:46
Kære Space
Tillykke med bogen! Det er så fantastisk for dig - og for os andre, der nu er så heldig at få endnu mere af dig
Jeg er på holdet, der mener, at du skal springe ud af det skab. Det må da også være kedeligt at stå derinde helt alene
Jeg kan anbefale det - det er fantastisk at få udgivet en bog, og du skal nyde det med store smil på dit ansigt. Det er virkeligt stort at blive udgivet, og det må være så ensomt at skulle stå med det helt alene. Jeg synes, det må være den bedste anledning for dig at springe ud.
Tillykke med det. Jeg GLÆDER mig til at se den og følge med i denne proces.
Mange kærlige hilsener fra Henriette
27.03.2007. at 18:52
Det er et svært spørgsmål… Jeg må indrømme at jeg beundre dig meget for at være så gennemført et mysterie og det er en væsentlig del af charmen ved at læse din blog. Men forandring er ikke altid til det værre; med navn på kunne dine skriverier måske blive noget nyt og noget andet?
Jeg tror du skal gøre op med dig selv hvorfor du har været anonym? Er du den defensive type, der ikke tør (I givet fald så synes jeg man skal overvinde det og springe ud og i havet med dem der blir’ stødt) eller har det en værdi for bogen at du er hemmelig og anonym? Biddrager det med noget for læseren?
27.03.2007. at 18:53
Hov, den blev ikke færdig…
Nej, jeg kan som sagt ikke slås op sådan lige umiddelbart, og det har jeg det også fint med, og jeg tror heller ikke, at folk i mit lokalområde forbinder mig synderligt med noget med forfatteri.
Jeg har det egentlig perfekt med sådan en halvanonymitet - måske har du også den mulighed at vælge lidt rund i et antal for- og efternavne (nogle af os er jo velsignet med et hav af navne)?
Det eneste, der - som før nævnt - kan ærgre lidt, er, at jeg ikke kan påberåbe mig litterære produktioner fra ‘mit tidligere liv’ med mindre jeg vil hoppe helt ud af mit skab.
Og den kontinuitet kan jo være væsentlig, hvis man har været meget skriftligt produktiv før…
Så alt i alt: Jeg forstår dine tvivl…
Jeg tror, jeg ville hoppe ud af skabet, hvis jeg var dig. Og så bare sørge for at få skjult telefonnummer etc. på forhånd.
(Og det med udseendet - nejmen Rumhavfrue, der har du altså ingen grund til skrupler!)
27.03.2007. at 19:14
Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg ikke kan lægge navn til det jeg laver, vil jeg ikke lave det.
Og det med at hoppe ud, når man ved det er gået godt er sgu for kyllingeagtigt. Du er dygtig, velovervejet og smuk - så der er ,for mig at se, kun en vej for dig. Konfronter verden med dine tanker og accepter at du ikke kan være venner med alle.
Du er pisse modig - så uanset hvordan det går, har du vundet!
27.03.2007. at 19:19
Kære Spacemermaid
Tillykke med bogen. Jeg blev virkelig rørt af dit indlæg om den. Hvor er det dog stort!
For min nysgerrigheds skyld synes jeg selvfølgelig, du skal “springe ud”.
Nej… faktisk mener aner jeg ikke, hvad jeg synes, du skal gøre. Men det er da lidt synd, hvis du ikke kan stå ved din bog… sådan offentligt.
Igen, hvor er det dog stort og spændende!
27.03.2007. at 19:19
Så vær anonym til at starte med, og når så folkekravet rejser sig som et øredøvende brøl fordi du har taget dem med storm, så kan du altid springe ud. I øvrigt tvivler jeg stærkt på at det er det sidste vi hører fra dig på den kant, så du kan sagtens starte i det små. Men herfra en advarsel: Mere vil have mere…
27.03.2007. at 19:48
Ej, Safira - lad være med at skrive sådan. Jeg er bare almindelig. Tror egentlig det er en styrke som blogger.
Tror lige jeg skriver et indlæg om de tanker, I har sat igang…
Skønt at høre fra jer forfattere også.
27.03.2007. at 20:00
Det du skriver bliver hverken bedre eller værre af at din idenditet kommer frem.Men lidt nysgerrig er man vel altid.
Jeg har fundet ud af at Milos Vendettas underligt nok er *** i virkligheden.
27.03.2007. at 20:17
Er det rigtigt? Må du godt afsløre det? Fnis. Undrer mig ikke.
Når man ikke udkommer med navn, så skaber det bare mere nysgerrighed. Min veninde mener, at hvis jeg ikke propper mit navn på bogen, så vil det have mere interesse. Er mit navn der, er folk mere ligeglade.
Jeg bliver nødt til at tilføje, at Politikens sælgere, der skal ud og sælge bogen til boghandlere, spurgte min redaktør på mødet, om jeg mon ikke i virkeligheden var en gammel, tyk mand?
27.03.2007. at 20:23
Karen Blixen skrev jo under pseudonym - måske for at kunne gemme sig hvis det ikke duede.
Hans Shcerfig skrev ugebladsnoveller under pseudonym inden han blev kendt fordi han ikke syntes at det han havde skrevet var godt nok.
Men Suzanne Brøgger har mig bekendt altid skrevet under sit eget navn, fordi hun var sikker på sig selv og fordi hun mener at man som forfatter MÅ være hudløs ærlig.
Så det kan jo svært nok at lade sig lede af de store.
Jeg mener, at hvis du har forfatterdrømme, så må du stå ved det du har skrevet og tage tævene. Det er betingelsen for at du også kan modtage rosen.
Rent publiceringsmæssigt vil det også være en fordel, at andre medier eventuelt kan koge videre på din bog f.eks. ved interviews.
Jeg skal nok købe din bog uanset hvad du gør og pøj pøj med det videre forløb!
27.03.2007. at 20:26
Patton - nu har jeg altså lige taget Milos navn ud. Hvis han ikke selv har skrevet det på bloggen, så bør vi måske ikke skrive det her?
Benny - Tusind tak. Ja Suzanne Brøgger er for sej. Hun har nosser
Det er meget modigt. Tror at Blixen gjorde det, fordi det var sværere for kvinder at udkomme. Men Isak Dinesen er jo også et kønt pigenavn… Har også tænkt på det med interviews - men man kan jo godt give dem uden fotos.
27.03.2007. at 20:37
Ja, Space…det er et svært valg og det er noget du må gøre op med dig selv, lige meget hvor mange råd vi giver dig;0) Håber blot du træffer det rette valg for DIG;0) Ville nok også sige, at du bør ’skide’ på dem du har skrevet om…der et jo ikke andet at gøre!
Ang. Blixen så mener jeg også, at hun udgav sig for mand under psedonym netop pga. det var lettere som mandlig forfatter. Ja, det var dengang;0)
27.03.2007. at 20:49
Hvis du nu er Trine Gregorius eller lignende, så må du meget gerne forblive anonym (så vi kan beholde illusionen om space-beauty) - men ellers kom ud, stå ved, nyd og vær space.
Glæder mig til at læse, og du HAR fortjent det hele
27.03.2007. at 21:01
Hvis jeg “springer ud”, gør du det så også?
hehe.
27.03.2007. at 21:31
Okay.Det var en joke baseret på indlæggets overskrift.
Vidste ikke du havde drukket naiv-kaffe og alvorlige kiks:-)
27.03.2007. at 21:33
Hallo, nu skal du ikke spolere min ‘næsegrus’ opfattelse fra dengang jeg læste bloggen første gang. Den står jeg altså ved!
Men jeg skal nok tie, og lade andre danne sig deres egen mening. Vil nødig gøre dig forlegen, og så kan du ligeså godt før eller siden øve dig på at modtage ros. Det får man altså kun fra mig når man fortjener det.
27.03.2007. at 21:42
Ha ha - Patton. Jeg er sgu stadig paranoid! Også på andres vegne.
Safira - Du er skøn. Det skal lige siges, at Safira har læst korrektur på min blogroman. Vi havde kendt hinanden siden 2004 men kun på nettet. Første gang vi mødte hinanden, kom hun med mit manuskript og nogle røde streger. Netop fordi jeg vidste, at hun er benhård og skøn. Ros og mig vi kan nok ikke helt sammen. Men tusind tak.
27.03.2007. at 21:45
Jeg synes bestemt, du skal afsløre din identitet. Anonymitet er for krystere.
Og tillykke!
27.03.2007. at 21:51
Og det skulle komme fra dig
27.03.2007. at 22:32
Ja, det er jo netop det: du skriver så man har lyst til at give dig et knus!
Så det er nok en god idé at få hemmelig telefon/adresse hvis du ikke skriver helt anonymt
28.03.2007. at 07:39
Jeg vil sige det ligesom John Downer, ham den superfede fotograf på Animal planet: If you start interfering, when do you stop?
Jeg tænker, at du skal værne om din anonymitet, uanset hvem du er. Det er naturligvis din beslutning, men pludselig skal man forklare en masse ting og pakke andre ting ind, fordi man ved, at en veninde kunne læse med på sidelinien. Man vil måske virkelig gerne fortælle folk om hende af forskellige årsager, men hun kunne misforstå, og så er det knap så fed at blogge om hende lige pludselig.
Selvfølgelig blot et eksempel, men et af mine meget store problemer er netop dette, da jeg har en veninde der læser med.
28.03.2007. at 07:52
Jep. Det er desværre for sent for mig nu. Veninder og familie har jo skulle godkende mit manuskript. Så på den måde er Spacemermaids ufiltrerede uskyld død
28.03.2007. at 08:26
[...] Jeg har længe overvejet om jeg skulle “bryde” min anonymitet her på bloggen.. Lasse, DGDEMMSEDG og Space har været inde på det. [...]
28.03.2007. at 08:51
Det jeg synes jeg er fantastisk med en blog er det er din og du bestemmer 100% over alt hvad der skal være i den. Med det følger jo en hel masse ansvar, for du skal jo kunne stå til ansvar for dine ord, tanker og følelser. Lige pludselig er det ikke så personligt at hele verden (nok mest den dansk-talende del) kan læse alle ens dybeste tanker. Det er stort uanset om man så er anonym eller ej, for pludselig er det hele out-there. Men hvis din familie og venner allerede har “godkendt” så er det jo det vigtigste. Det er de mennesker som elsker dig og omvendt og du skriver ovenikøbet de støtter dig hele vejen i gennem. Tænk hvis de ikke gjorde…
Med det sagt synes jeg jo stadig bloggen er genialt, netop fordi du selv bestemmer det hele. Det var først efter et par måneders rum-læsning, det gik op for mig, at pludeselig kendte jeg alt til dine tanker og følelser uden overhovedet at ane om du var min nabo (tror jeg nu ikke - bor i 65′er opganger… knap så mange under 65) Men det er også lidt spændende det er på den måde og jeg synes bestemt det er en af attraktionerne ved at læse din blog.
Nå, med alt dette rod sagt, så vil jeg sige de kloge ord, min far altid har sagt til mig: Er du i tvivl er du ikke i tvivl.. da jeg var mindre synes jeg det var dybt latterligt, men de senere år har jeg forstået ham og hvis man tænker dybt efter, så er man vel egentlig aldrig i tvivl - det er jo aldrig 50-50, mere 60-40 og så er man jo ikke længere i tvivl…
Held og lykke med det hele, jeg synes det er rigtig spændende at få lov til at være med i tankerne om det hele - hurra for blogs
ps. vil stadig gerne have en signeret udgave - og lordi maske er ok med mig
28.03.2007. at 22:38
Jeg er håbløst bagud med vigtige ting for tiden .. fx at følge med herinde, men lige om lidt er det påske, og forhåbentlig har jeg mere tid da …
Har lige skrevet følgende kommentar inde på Chris’ blog - som samtidig er en kommentar til Spacemermaidens identitetsovervejelser .. og kære Isak Dinesen, aka Spacemermaid … nyd din anonymitet, hvis du har lyst … jeg synes, du er hardcore i havfruekostume … selv en af mine elskede krimiforfattere, Arne Dahl, skriver/skrev under synonym:
Ville gerne skrive noget dybt - men bliver lige nu nødt til bare at nøjes med et rungende ‘jeg kunne ikke være mere enig’ … har i et stort inferno af nytjobogalenepåfortet kun næsten kunnet følge med i debatten på spacemermaids side også … jeg har stor respekt for de af os, der vælger at stå frem, men lige så stor respekt for de af os, der holder anonymiteten tæt ved kroppen … jeg selv ønsker på ingen måde at slippe anonymiteten … Morgan er Morgan og hende kan jeg ikke lave om på … nogle vil måske føle, at det lyder lidt småsygt, men jeg har de sidste næsten 10 år set mere end en identitet vokse frem fra mine skriverier - først på mailinglister og siden her i blogverdenen … og jeg elsker hver og en side af dem .. identiteterne, for de har givet mig ekstra dimensioner i mit liv - og bekendtskaber og venner, som jeg aldrig havde mødt ude i den virkelige verden.
som du siger … det er bare en anden indgangsvinkel end normalt
and
I’m loving it :-))
28.03.2007. at 22:52
Camilla - “Er du i tvivl, er du ikke i tvivl”. Den bemærkning er så meget federe end “Er du ligeglad er du aldrig glad”. Tænk at du har fulgt med
Har ofte tænkt på om nogle i opgangen læser med. Især dengang, hvor jeg ved et uheld fik sidemandens Woman ind af døren og skrev, at jeg åbnede det og læste det og sendte kæresten ind for at aflevere det 
Sådan noget ville jeg ikke kunne skrive mere…
Morgan - vi elsker dig som Morgan of Camelot. Du har en meget stærk webidentitet og jeg kender godt det med at kunne være allermest åben med en maske. Det handler jo ikke om, hvem man er og hvor man bor eller hvilken uddannelse, man har. Det handler om ens liv og tanker omkring det.