En havfrue i kikkerten
Min med-redaktør Suzette fra Bogudvikling har skrevet om ”1001 tårs tøsetankers” tilblivelsesproces. Hun har også lige ringet og forberedt mig på, at “chicklit” ofte får en hård modtagelse af anmeldere. Og at jeg ikke må tage det personligt. Det vil jeg så lade være med.
Ihh…. bliver ret rørt (så skidt med smagsdommere):
http://www.bogudviklingsblog.dk/
Ps. Ja - der var faktisk 600 siders blog, og jeg skal nu igang med at redigere næste skud på stammen! Men først må vi jo se på, hvordan det går med min baby.
11.05.2007. at 12:50
Det med anmeldelserne ofte, er negative over for en bestemt form for genrer skyldes meget ofte det faktum, at den pågældende anmelder i forvejen har et meget negativt syn på den genrer, som det anmeldte ligger indenfor. Objektivitet er et fremmedord for mange anmeldere. Det er årsagen til, at jeg ikke lytter til særlig mange af dem selv, da jeg ofte har fået en anden oplevelse end anmelderen, da jeg møder ting med åbne øjne og på deres præmisser.
11.05.2007. at 12:54
Mærkeligt når ens liv pludselig bliver kategoriseret til en genre. Ville hellere være en krimi (så længe, jeg ikke blev myrdet).
11.05.2007. at 15:46
Det er synd hvis fordomme om bestemte typer litteratur skal stå i vejen for at man forholder sig til indholdet, i stedet for at fokusere på formen.
Jeg har f.eks. udgivet to digtsamlinger (i 2001 og 2006) og gik rundt og troede at grunden til at ingen af dem blev anmeldt, var den simple at jeg skriver så hammerelendigt at de ikke engang er værd at nedgøre.
Men så finder jeg ud af at fordi de er udgivet på et forlag som ikke er fint nok i de højpandede kredse, så vægrer aviser og anmeldere sig for at røre ved dem ‘in the first place’…og det betyder at jeg er oppe imod kræfter som jeg ikke har mulighed for at påvirke.
Jo, selvfølgelig var begge manuskripter en tur omkring Gyldendal og Borgen og Samleren og L&R og og og og og…så måske er jeg ikke bedre end som så.
Jeg skriver dette fordi jeg v-i-r-k-e-l-i-g ikke håber at Spaces bog bliver taget mindre seriøst, fordi den udgives som en…nå ja…tøsebog.
Enhver, der har fulgt lidt med i hendes blog, ved at hun godt nok laver sjov med mangt, meget og mange…men der er sgu bund i lortet (pardon my french).
Een ting undrer mig bare…at hun og forlaget omtaler den som en roman.
Roman?
Jeg troede den handlede om hendes liv og levned, og at den derfor mere er en slags livsreportage skrevet med brug af litterære fodfinter.
Nå…vi må se hvad de fæle anmeldere siger til det
11.05.2007. at 21:03
Beo - Tusind tak for dine ord.
Det må være surt, at anmelderne ikke anmeldte digtsamlingerne pg.a. forlagene de udkom på. Også når man ved, hvor meget fantastisk litteratur, der ikke får chancen hos de “store” drenge, fordi årets kvote af udgivelser er optaget. Og vil du så lade være med at skrive “og måske er jeg ikke bedre end som så”. Jeg er vild med din måde at skrive på!
Jeg er forberedt på sure feminister (ikke at de gider at læse det) og anmeldere, der har fået nok af den genre. Faktisk kontaktede forlaget Smagsdommerne og fik at vide, at nu måtte der være nok omtale af den slags litteratur. Om det ikke var nok med Nynne.
Mht. definition - Faktisk står der på forsiden: en weblog og ikke en roman
Det er kun her på bloggen, jeg har skrevet det andet. Jeg var i tvivl, da det blev kategoriseret som skønlitteratur - med det er jo heller ikke faglitteratur. Livsreportage? Jo da.
11.05.2007. at 22:00
Haha….ja jo…hehe…men jeg ER jo så ikke “bedre” end at storforlagene ikke ville udgive dem - og hvis jeg var “god nok” ville hemmeligheden nok være sluppet ud forlængst…tihi.
Lissom dig holder jeg at at skrive med humor og kant - gerne med et touch af noget ærkespøjst…og med et skvæt selvironi på toppen.
Måske er markedet allerede træt af nynnologierne, men derfor håber jeg alligevel at din originalitet + webloggens overføring til bogform kan skaffe dig den platform du har fortjent - og så du ikke i fremtiden er nødt til at save flere decimeter af hovedstolens ellers nydelige ben.
Der er rigeligt højt til loftet allerede.
Ærgerligt med Smagsdommerne…der er gået nepotistisk indavl i deltagernes anmeldelser af hinandens værker. Lur mig om ikke Adrian Hughes ville få en cd, hvor han spiller musicalhits på håndklaver anmeldt.
UPS! Rønnebær-alarm! UPS!
11.05.2007. at 22:21
“Lur mig om ikke Adrian Hughes ville få en cd, hvor han spiller musicalhits på håndklaver anmeldt.” Ha ha… du er skøn.
Netop det med at du skriver med kant, er det, jeg kan lide. Jeg elsker at grine. Og har brug for det. Og hvad er et menneske - hvis vedkommende ikke kan grine af sig selv? Så ja, selvironi er et must.
Og mht. rosen så tusind tak. Det er nok lidt trættende her på bloggen at hive mig op, men de søde kommentarer varmer vildt i en lidt turbulent tid. Tænker hele tiden “Det er bare en bog”. Men det er jo også et brudstykke af min fortid.
12.05.2007. at 01:01
“Chicklit”? Har jeg, et brutalt mandfolk, der åbner ølflasker i øjenkrogen, klemmer øldåser i møntindkastet og har overarme som olietønder, bestilt et stykke chicklit? Med dedikation, så jeg end ikke kan bortforklare det med, at det er noget, som en eller anden tilfældig tøs har glemt! Jeg må ha’ fat i B.S. Christiansen og Stig Tøftings selvbiografier og et par numre af FHM, så jeg har noget at skjule den med, når gutterne fra værkstedet kommer forbi for at se Brøndby.