URBANblog

Sig goddag til Feminas nye klummeskribent

Jeg tør næsten ikke skrive det her. Lidt bange for Jan-T. Men skidt pyt. Mange, der har fulgt mig længe ved, hvor meget jeg har drømt om det her. Har lige læst min mail og kan simpelthen ikke tro det!

Femina modtog bogen og skrev til Politikens Forlag, at hvis inspirationen og lysten kom over mig, kunne jeg prøve at sende dem en klumme.

femina_forside.jpg 

Gik en tur med min veninde, der er garvet klummeskribent. Jeg var nemlig begyndt på noget frygteligt intellektuelt og moraliserende. Hun sagde, at jeg skulle bruge egne erfaringer og mine evner som historiefortæller i stedet. Da jeg kom hjem, skrev jeg løs. Det var let og sjovt. En halv time og røde kinder senere var den færdig. Fjollet, og lige over kanten. Min veninde læste den og mente, jeg burde tone lidt ned. Og måske tage et nyt fokus.

Så gik jeg i stå. I to uger lå den og frøs, mens jeg rettede lidt i sproget. Men igår sendte jeg den alligevel. Og nu har jeg så fået en mail om, at jeg er velkommen i klubben til at levere faste klummer hver måned. Jeg KAN IKKE få armene ned. Min drøm! Forfatterskab og nu klummeskribent. Jeg har kæmpet og skrevet en del gratis. Nu sker der ting. Jeg ryster og er syg af glæde. Vil gøre ALT for at leve op til de fantastiske andre klummeskribenter på bladet, der blev nævnt som “kollegaer”.

Femina? Det er da for stort!

56 Responses to “Sig goddag til Feminas nye klummeskribent”

  1. beo Says:

    SÅDAN!….og under dit civile, dåbsattesterede navn, ikk?
    Det her var det jeg håbede kunne ske hvis du turde skrælle skællene af.
    YES!
    BRAVO!
    Tillykke :-)

  2. spacemermaid Says:

    YES! Netop. Det var grunden til, at jeg ville springe ud. At jeg kunne promovere eget navn og få drømmejobs - såsom klummeskribent. Jeg er simpelthen så glad.

    Tak tak!!!

  3. Morgan Says:

    Yes yes yes yes yes!!!!!!

    Åh hvor er det salig læsning!!!

  4. Milos Vendettas Says:

    Pigen satte sig og skrev. og skrev. og skrev. og skrev. så råbte hun og skrev og græd og skrev og skrev og skrev. Hun turde ikke kigge op, for tænk hvis ingen kiggede, eller hvis dem der kiggede lo ad hende. Til sidst rejste hun sig og så sig omkring og alle sagde: Hurra for dig! her er vores anerkendelse og vores penge!

    Sikke en biografi. lidt kedeligere, end når du selv skriver den, men jeg er heller ikke havfrue.

    Tillykke plaskedame. Du forfølger dine drømme med beundringsværdig ilhu.

  5. semo Says:

    Tillykke ! - Godt nok læser jeg ikke Femina eller nogle andre dameblade (for en god ordens skyld ej heller mandeblade) men du har forfulgt din drøm og det flasker sig for dig lige nu. Livet er herligt.

  6. spacemermaid Says:

    Morgan - ja er det ikke skønt?!! Hopper rundt :-D

    Milos - som du kan sige det :-)

    Semo - Tak!!! Ja, det er dejligt. Jeg glæder mig simpelthen sådan til at gå igang med næste klumme.

  7. cruel Says:

    Fantastisk, tillykke - kender følelsen, jeg selv blev ansat på et blad efter manges års ønsketænkning :)

  8. Gaffel Says:

    Stærkt og tillykke herfra!

    Nu tænker jeg så bare… hvad gør en Gaffel så lige for at blive klummeskribent i Femina?

    ;)

  9. Jazzmin Says:

    .. eller en Jazz… ;)

    Aj.. kæmpe tillykke Space. Det er helt sikkert velfortjent. Glæder mig på dine vegne og har nemlig læst hvor meget du ønsker det.

    Må man spørge til bogen… hvornår kommer den? :)

  10. cegebe Says:

    Jamen, det kører jo som smurt i den lækreste olivenolie, med forårssol til og en lille ouzo ved siden af. Tillykke!

  11. spacemermaid Says:

    Cruel - jep. Fantastisk. Jeg har været/er ansat på blad/avis, men indenfor andre emner, hvor jeg ikke må lege med sproget og gå amok. Det må man i en klumme. Elsker det.

    En Gaffel inviterer til ordbuffet. Det virker du også rigtig god til - har besøgt din blog og er blevet lækkersulten.

    Jazz - tak søde du! Og ja, jeg har ønsket sådan noget længe. Bogen udkommer den 15. maj. På tirsdag. Gisp.

    Cegebe - bøvs, hik og tak. Har lige skrevet hilsen i min bog til dig i dag. Det var en skæg oplevelse. Der bliver sjovt nok også nævnt noget om flasker. :-)

  12. spacemermaid Says:

    Sjovt nok - i aften har jeg ikke lyst til at sove med min bog, men med Femina.

    En ung kærlighedssjæl er flygtig, når hun bydes op til dans.

  13. spacemermaid Says:

    At blive anerkendt professionelt for ens skrivestil. Ih, jeg kommer vist ikke til at sove i nat. Glad, gladere, Space.

  14. navnloes Says:

    Når nu du lægger dig med Femina, bør du nok undlade at kramme det alt for meget. Papir kan være en ussel sengepartner, og der er kun et ord, der beskriver problemstillingen: papercuts. Selv om det nok i dette tilfælde er litteraturens svar på sugemærker? Teløk!

  15. ALonzo Says:

    Tillykke Space!

    Superknus
    Lonni

  16. Anita Says:

    Space, du er simpelthen SÅ sej! Rigtig hjerteligt Tillykke med dit “barn” og med dit nye job som skribent.

    Ja, Tillykke med livet - sgu ;o)

  17. spacemermaid Says:

    Ha ha - Navnløs. Det var en sjov kommentar! Og noget af en problemstilling i sengen. Papercuts er min form for lykkelig sado :-)

    Lonni - tusind tak!!!! Jeg kan ikke helt fatte det.

    Anita - tak. Ja, dage som idag ÆLSKER jeg livet. Har ellers lige forbandet det. Men nu ser jeg lyset ;-)

  18. frk. Jensen Says:

    Også stort stort tillykke fra mig - jeg er stolt at dig søde - stærke - dygtige - smukke ;)

  19. spacemermaid Says:

    Frk. Jensen - jeg kan kun sige ditto! Og jeg kender ikke mange kvinder, der siger som en lastbil i bakgear, når der kommer en mand i nærheden. Det tror jeg lidt, jeg elsker dig for :-D

  20. Benita Says:

    Vil istemme mig koret af hurra råb. Jeg nyder at se at dit liv oversyres af succes i disse måneder. Nyd turen og dine drømme der går i opfyldelse..
    Er du i denne måneds Femina?

    Benita

  21. spacemermaid Says:

    Benita - det er så dejligt! Jeg ved endnu ikke, hvornår det kommer ind. Jeg skal også have taget et billede (forlaget har kun et af mine sko til pressen). Men skal nok sige, når det er i. Det bliver så stort. Sidder allerede og laver brainstorm til nye klummer. De vil gerne have lidt i forvejen. Og det skal de da have (stakler ved ikke, at de har fået fat i en, der har kronisk skrivegalskab)

  22. dope Says:

    Nej for fanden i panden - det er for vildt. KÆMPE tillykke herfra.

    Der foregår så rigtig meget fuldstændig fantastisk i dit liv lige nu… Det er så fedt, når alt lykkedes, og du fortjener det virkelig :-) Jeg er sikker på at manden forstår dig fuldt ud…

    Håber du er klar til at komme HELT UD AF SKABET smukke??? :-D

  23. spacemermaid Says:

    Og du? ;-) Gisp! Nej, er slet ikke klar til ansigt - men meget klar til eget navn, hvis det åbner for sådanne arbejdsopgaver. Så er skabe kun søndersprængte hylstre.

  24. Carina Says:

    Hurra!
    Men med det åbenlyse talent som dit skriveri indeholder kan det vel ikke undre at du også bliver inviteret til at skrive klummer?
    Hvad bliver det næste …?

  25. dope Says:

    Klar og klar… Kan man ikke blive sminket til uigenkendelighed???

  26. Acq Says:

    Wow! Tillykke Space - hvor er det fantastisk!

  27. spacemermaid Says:

    Carina - tak er kun et fattigt ord. Ha ha… lapper sådan noget til mig. “Åbenlyst talent”. Bliver helt flov. Det næste? Vil selvfølgelig gerne leve af at skrive. Selvstændigt. Det ville være stort. Men et skridt af gangen.

    Acq - Det er så dejligt! Tusind tak. Og tak for din hjælp i disse dage. Glæder mig til at lancere siden!

  28. Pigen Says:

    Aij, hvor er det sejt! Tillykke tillykke :)

  29. spacemermaid Says:

    Pigen! Tak. Det er lidt svært at forklare, men jeg har altid ønsket sådan et job. Kan slet ikke vente med at gå igang. Må knibe mig i armen konstant (har blå plamage inden kl. 15).

    Nå nu må jeg hellere virke proff. sådan, at jeg ikke skræmmer redaktionen, hvis de læser det her og bliver bange for, at jeg har kuk i kasketten.

  30. Tina Charlotte Møller Says:

    Stort TILLYKKE, Spacemermaid!
    Du har opnået, hvad vi andre fortsat kun kan drømme om.

  31. Runemester Yoda Says:

    Stort tillykke herfra også!

    Super når drømmen lykkes. Selvom euforien måske aftager efter målet er nået, så åbner det jo nye døre til vildere drømme :)

    Vi må alle huske at drømme - og stræbe henimod drømmens opfyldelse.
      Skal lige finde noget at drømme om…

  32. betteskov Says:

    Tillykke! *skjuler misundelse bag stort smil*
    Så kunne det jo være at man skulle prøve at læse det der Femina - de har åbenbart god smag :-)

  33. Tyndt nok » Blog Archive » Lykkelig uvidenhed Says:

    [...] mig med andre. Tydeligvis har andre bloggere helt vildt spændende liv. De scorer jobs som klummeskribenter eller drikker urtethe med kendisser. I forhold til den slags oplevelser er mit liv usigeligt [...]

  34. Maria Says:

    Ih, hvor flot! Tillykke! Du har så meget fortjent det, for du kan jo bare noget med dine velskrevede ord :)

    Og så tror jeg faktisk, at du kan lokke flere yngre læsere til Femina.

  35. Tanja Says:

    You go girl! Hvor er det superflot, og hvis nogen fortjener det, så er det dig!

  36. Patton Says:

    Great…..men jeg begynder altså ikke at læse Femina.
    (ville være noget andet hvis det var Traktor-Nyt du skulle arbejde for)

  37. Runemester Yoda Says:

    Ja, synes også der mangler femi-klummer i Traktor-Nyt. Er der ikke lavet en undersøgelse der viste at det mest er kvinder der blogger og mest mænd der læser ? ;-)

  38. Tina - omme i London Says:

    Well done you!

  39. Safira Says:

    Jeg vidste det! Selvfølgelig ville de kaste sig frådende over dig ligeså snart verden blev opmærksom på dig. Hurra! Hvor er det fantastisk, tusinde gange tillykke. ;) :)

  40. spacemermaid Says:

    Så er det afgjort: I er meget større mennesker end mig. Jeg ville sidde og skumle over mig selv, hvis jeg ikke var mig ;-) Jeg har lige købt Femina og kan ikke fatte, jeg bliver en af teamet. Det bliver sjovt, og ja måske er jeg klummeskribenternes Benjamin.

    Men det gode er, da jeg skrev ind for at høre om målgruppen og stil - fik jeg at vide, at jeg ikke skulle lave om på min skrivestil. Og nu har jeg lagt ud med en hæftig klumme, der var meget Space. Og den blev nuppet. Så jeg er bare glad. Kan næsten ikke få smilet af i dag. Og jeres tillykker holder mig oppe under loftet :-D

  41. spacemermaid Says:

    Ps. Next stop Traktor-Nyt! Hvem har sagt, at fælge ikke kan være sexede?

  42. beo Says:

    Hvem kan ærter med gummerne bælge?…Fælge-Helge!

  43. udlandsdansker Says:

    1000xtillykke. Hvor er det dog skønt for dig, at mulighederne dukker op ad det blå…held og lykke;0)

  44. Pigen Says:

    Hvornår kan vi så begynde at læse dig i Femina? :)

  45. diamant Says:

    Hvor dejligt og mange gange tillykke - Så vil jeg glæde mig til, at læse din første klumme i femina :-)

  46. Runemester Yoda Says:

    Kæmpe nitte for os der ikke holder Femina. (Nej, på ære, holder ikke Femina. Holdt iFORM på et tidspunkt for at få et gratis pulsur. Ved godt rigtige mænd læser kvindeblade, men holder altså ikke Femina for tiden. Det gør jeg ikke!)

    Kan du ikke lave en aftale med dem om at de betaler dig kassen men at du alligevel godt må publicere din klumme fx på Urbanblog ? ;-) :-P

  47. dope Says:

    Yoda… Hvem er det lige, du prøver at overbevise, at du IKKE holder Femina??? :-D

  48. Benita Says:

    Hej Space
    I kraft af dit virke som klummeskribent, er det min overbevisning at femina redaxen vil billige din skrivegalskab og evt. kvitere med skulderklap og gaveposer… :-)
    Jeg solbader i din lykke!
    B

  49. spacemermaid Says:

    Tak for kommentarer. Dejligt. Griner meget over det med Yoda. Nu er jeg sikker på, at han holder Femina. - Og ellers kan du vel bare tage fordi din frisør når, at jeg er i og sørge for lidt karseklip a la traktor-cut ;-)

    Ps. Låner net kortvarigt (mit er kaput) :-(

  50. Runemester Yoda Says:

    Hmm. Var til frisøren her 1. maj - kostede 280 kr. (!) Så er det måske alligevel billigere at abonnere på Femina :-D
      Forøvrigt har jeg jo slet ikke tid til at læse når jeg er til frisøren da der jo er en pige der nusser mit hår! ;-) Undgik heldigvis at blive småvarm på hende da hun fik nævnt at hun var kæreste med slagteren på den anden side af gaden… :)

  51. Sille Says:

    Ihhhhhhh Pige…TILLYKKE!!! Hvor er det fedt for dig!!!! Jeg ved hvor meget du har ønsket det her…det er for skønt for dig, og i den grad fortjent!!!

  52. spacemermaid Says:

    Sille - tak. Det skal da fejres :-)

    Og Yoda - kvinder med slagter-kærester skal man passe på med!

  53. Kjeldberg Says:

    Åh, jeg følger ikke med i noget som helst. Men nu hvor jeg så den Feminine nyhed: Kæmpe tillykke!
    Godt du står frem med navn - nu går det allerede som smurt! Hvor er det skønt!

  54. Info & faq » Blog Archive » Bloggere i avisen Says:

    [...] d. 14. maj: spacemermaid.urbanblog.dk, louise.urbanblog.dk samt [...]

  55. stensamler Says:

    Det er da vist på tide at jeg får sagt til lykke, både med bogen og med klummen.
    Håber, at dine klummer kommer til at falde sammen med de gange, hvor jeg er i dk og kan komme til at købe bladet.

    STORT TIL LYKKE OG GOD VIND!

  56. tømrer Says:

    hmm.. hvad er der galt i at folde femina? når man er en mand. jeg er en mand der holder femina. nyder at læse det. godt blad. køber også alt for demerne en gang imellem. nøgne damer, biler, og den slags er meget godt en gang imellem. men ikke altid.

Leave a Reply