Spacemermaid

I dag gik jeg ud af min krop og ind i en butik. TO TIMER senere kom jeg ud med ondt i dankortet. Jeg var den eneste derinde, og ekspedienten brugte mig som tøjstativ til hendes nye kjoler. Hun satte ting sammen, jeg aldrig havde drømt om. Så mig selv stå i kjole med lilla gamascher under, et vildt bælte og sorte stiletter.

Wauv. Når man til daglig går rundt i slidte jeans og sweatre med matchende mørke rende under øjnene - og pludselig ser sig fra sin feminine side, kan man godt blive lidt overrasket. At hun er derinde bag praktiske Gerda.

Hun fik mig ned i en blå silkekjole. “Det er altså ikke lige mig” sagde jeg flovt bag alt for utæt forhæng. Men før jeg kunne nå at sige “løbsk delle”, kiggede hun ind. Trådte begejstret tilbage. Sagde, at kjolen sad perfekt og fremhævede min øjenfarve og former. Og det gjorde den. Der var bare så meget krop. Min krop. Alt kommer frem i en silkekjole. Røv, bryster, mave. Så en rigtig kvinde i spejlet.

Jeg købte andre ting, men lod den blå silkekjole være. Den kostede 1.500 kr. Jeg har ingen penge, og det er en tur til udlandet og min bror.

Men jeg kan ikke holde op med at tænke på den … og hvad, den gjorde ved mig.