Spacemermaid

Jeg glemte to kategorier i min meno-tekst.

Swinger-kvinden. Tolerant og fleksibel. Om natten bruger hun bind, om dagen tampax. Usher synger, at han vil have “A lady in the street and a freak in the bed”. Sådan er hun. Under perioden klarer hun alt med et smil, men om aftenen prutter kvinden ligeså højt, som hun kan. Hun er humørsyg og forfalden til mørk chokolade. Under sig det bedste i verden og kan se en sag fra mange vinkler. Har problemer med at beslutte sig. Også for mænd/kvinder.

Redningsvest-og-vinger-kvinden. Kvinden som både bruger tampax og bind. Samtidig. Hun har engang prøvet at få blod på sine hvide bukser under et oplæg i 5. klasse og sværgede, at det aldrig skulle ske for hende igen. Denne kvinde er praktisk over i det hysteriske. Når hun laver mad, sørger hun for at lave nok til fire dages frokost. Hun ser et uheld, før det sker. Der er to kategorier indenfor denne kvinde: Den ene har både buttplug, dildo og sommerfugle - og bruger dem samtidig. Den anden tyr kun til sin partner. Hun har aldrig - og jeg gentager ALDRIG sex under sin meno.  

Feel free to contradict my stereotypes.

Igår skrev Min Nabos Hund et indlæg om et blad, der gav en opskrift på, hvordan man blev chefens duks. Tåbeligt at sådan noget sælger “dameblade” i en tid, hvor kvinder bukker under for et enormt arbejdspres - netop fordi de - ved siden af ambitionerne og perfektionismen - vil please andre. Også (især) som chefer.

Dette førte til et opråb fra Caruana om flere nosser i damebladsjournalistikken. Og her kan jeg ikke lade være med at tænke på, at vi kvinder er en svær størrelse.

Sex and the City forfatteren Candace Bushnell har begået en ny bog med den fantastiske titel The Lipstick Jungle (oh fallos). Den handler om nogle New Yorker tøser i 40´erne, der har indset, at det ikke er fedt at date Mr. Big typer (afstumpede, ambitiøse og følelselsforskrækkede), men at VÆRE ham. Karrieren betyder alt.

Det bliver til en Tv serie med bla. den fallerede 80-stjerne Brooke Shields. Jeg elsker selv Sex and the City og - trods Carries langt ude sko- og tøj fetish og hendes urealistiske penge af at skrive en fast klumme og en bog.

Bogen bag er dog langt mere kynisk, og der er slet ikke samme “kæreste-forhold” til veninderne. (Kender i øvrigt ingen karrierekvinder, der har så meget tid til at brunche som de gjorde i serien - og trods det boede de på dyre Manhatten og sad altid i perfekt outfit og diskuterede alle deres mandeeventyr).

Rammer The Lipstick Jungle nutidens kvinder bedre? Behøver karriere at betyde nej til kærlighed? Jeg har ikke opgivet drømmen, men den er ikke af så stor betydning længere. Tror dog at livet ville være sygt, hvis man helt mistede evnen til at forelske sig.

Hvis konklusionen af The Sex and the City er, at karriere og kærlighed ikke kan gå hånd i hånd, så er det vel mændene, den er gal med? Elskede Carries forhold til Burger og the Russian, fordi det viser realistiske mandetyper, der ikke kan klare at blive overskygget af deres kæreste.