Spacemermaid

Der er nogle, der synes, det er charmerende at være distræt. At det er sådan lidt sødt. Dem, der siger sådan, er ikke selv distræte! Ligesom folk, der synes, at fregner er fantastiske. De er ikke befængt med dem på næsen en varm sommerdag.

Distræt er mit mellemnavn. Det er desværre også N´s. Har ryddet alt op (læs: proppet al slags materiale ned i skuffer) og lasagnen er klar. Sipper et glas rødvin og føler, at det er lidt luksus at skulle se veninde på en hverdag efter lang arbejdsdag for begge. Hun er lidt sen på den. Så ringer mobilen.

N: “Hvor bliver du af?”
Space: “Hvor bliver DU af?”
N: “Vi skal da være hos mig! Jeg har lavet mad. To retter og desert!”
Space (shit det er ikke lige maden, jeg skal sælge mig selv på): “Du har ikke set min lejlighed mere end et par gange.”

Nu er hun på vej. Jeg kan ikke engang tilbyde fryser til luksus sorbet (”60 kroner” lød det anklagende, rungende i telefonen). Vi havde simpelthen glemt at aftale sted. Jeg har kigget i mail og beskeder. Ingen af os har nævnt hvor. Kun tidspunkt. Flot!!!

Ups.

Ps. Glad for at det ikke er mig, der skal ud på cykel. Må hellere hælde lidt ekstra vino på hende.

Dejlig dag. Sad på arbejde og legede, at skærmen var solen. Det er forår alle steder. Sommerfugle basker i maven, og mine veninder får pludselig underlige indfald. Som hvert år i marts. Én skal begynde til klarinet (?), en anden vil være rødhåret og en tredje har besluttet sig for at skifte job. Kan bedst identificere mig med sidstnævnte.

Jeg har en time til at rydde min lejlighed op og har slet ikke tid til at blogge. Den ligner Ungdomshuset på en god dag - bare uden hygge. Min veninde N (sanglærken) kommer til middag og rødvin. Glæder mig.

På grund af løbsk dankort igår, har jeg været i Aldi og købt billig vegetarlasagne. To singler til 9 kr. stykket. Ned i et fad. Lidt frisk tomat på og så god som hjemmelavet. Det opdager hun aldrig. Space delight!